Dyr og insekter Dyre- og planteliv Flora og Fauna

Hundestejle

Trepigget hundestejle er måske en art mange danskere har hørt om, men ikke tænker så meget over til hverdag. Men kigger man nærmere på dens levevis er den faktisk rimelig spændende, vidste du måske at hvis en hundestejle er slank, med en smal mund og snude samt mange gællegitterstave, jamen så lever den ofte af planktondyr i det øvre vandlag, men er den bred i kroppen, med en bred mund og kort snude samt få gællegitterstave, så lever den af bunddyr. Måske jeg lige skal forklare hvad gællegitterstave er.. Hvis man kigger på gællerne fra en fisk, vil man kunne se nogle lange “stave”, det er dem den bruger til at fange plankton med. Nu bliver det lidt mere nørdet, for forskere diskutere ofte om trepigget hundestejle skal opdeles i flere arter, for kigger man på dens benplader kan de være vidt forskellige, derfor må man også antage at der er tale om forskellige arter.


Hvorfor hedder det så en hundestejle?

Det er der delte meninger om, ordet hunde kan både forbindes med at den er grådig, men ser man på andre dyr og planter som har ordet hunde i sig, kan svaret være helt noget andet, nemlig det at man nok ikke spiser hunde, lige som man ikke spiser hundestejler og hunderoser, derfor har de fået navnet hunde, lige som nogle arter også hedder noget med heste, hestemakrel, hestemusling, hestereje og hestekastanje, altså dyr og planter man ikke forbinder med noget spiseligt. Men hvor kommer ordet stejle så fra? Ordet kendes helt tilbage til middelalderen, og betegner en opretstående pæl, lige som piggene på hundestejlen.

Den smukke redebygger

Når hannerne får deres gydedragt bliver de flotte rødorange på bugen, nu kommer der noget endnu mere spændende, for når gydningen går i gang graver hannen en lille fordybning, hvor han går i gang med at bygge en rede.. ja en rede, det er simpelthen for vildt. Reden limes sammen af små plantedele med en slags slim som fisken udskiller, Når hannen har fået bygget en rede med en lille åbning, beskytter han den med sit liv og kommer andre hanner for tæt på, bliver de jaget væk. Når hannen så endelig har fået lokket hunnen ind i reden, støder han sin snude mod hendes bagkrop, hvorefter at hun frigiver æggene og svømmer ud igen, nu kan hannen befrugte dem. Hvis der er flere hunner i området, vil han forsøge at få dem til at komme med ind i reden og det hele starter forfra. Derfor kan der være mere end 1000 æg i sådan en lille rede og falder et af æggene ud, vil hannen om muligt prøve at samle det ind igen.

Kim Fogt
Kim har studeret Natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring og smiler over det mindste naturfund.