Dyr og insekter Flora og Fauna

Mosskorpioner

Mosskorpion er faktisk ikke en skorpion, men hører lige som rigtige skorpioner til gruppen spindlere, altså edderkopper, mejere, mider osv. Man kalder mosskorpioner for pseudoskorpioner, ordet pseudo stammer fra græsk og betyder løgn eller fiktion, altså noget der er falsk, men de ligner nu meget godt. Vi har flere forskellige arter af mosskorpioner i Danmark, den største er ca. 4,5 mm. Så det er altså nogle små dyr vi har med at gøre. Fælles for dem alle er at de lever skjult i skovbunden, under mos eller sten. Dog er der en enkelt art som har taget ophold i hjemmet, her lever den ofte mellem gamle bøger. Arterne lever af smådyr som springhaler m. fl.

Hvis du vil finde en Mosskorpion, så tag et smut ud i en bøgeskov med en lille hvid bakke og tag nogle visne blade op i bakken, så kan du være heldig at finde den lille spindler.

Mosskorpion sp.

Kim Fogt
Kim har studeret Natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring og smiler over det mindste naturfund.