Brombær likør

Det siges, at brombær (Rubus fruticosus) blev brugt som lægemiddel imod diarré og bylder i oldtiden.

De er modne fra august til oktober hvor de kan findes både vildt, men også dyrkes i haven. Et lille tip er at tage lange bukser og langærmet trøje på når du plukker dem, grundet de lange torne, busken har.

 

Brombær likør får en dejlig smag af bærene. En god kombination af syrligt og sødt. En fantastisk efterårs likør der kan bruges både i kage, til dessert og som en appetizer.

Jeg selv er ikke så glad for smagen af alkohol, men denne likør skjuler den meget godt, men gemmer den ikke helt væk. Derimod får den en dejlig, fyldig smag og man kan ikke andet end nyde den.

Ingredienser

  • 400 g brombær
  • 600 g sukker
  • 2 brombærblade
  • 0,7L vodka eller klar snaps

Fremgangsmåde

  1. Skyl brombærene og bladene. Put dem derefter i et stort syltetøjsglas sammen med sukker og hæld vodka eller snaps over.
  2. den skal stå i ca. 1-1,5 måned. Smag altid en snaps/likør til undervejs, så hvis du synes den har den rigtige smag efter kortere tid, kan du altid filtrere den tidligere. Du skal også altid smage en snaps/likør til før du filtrere den, så du kan tilføje sukker om nødvendigt.
Carina Bjørn Marcussen
Carina er Natur- & Kultur studerende med en passion for naturens skatkammer. Hun elsker lange gåture og naturens æstetik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.