Dyr og insekter Flora og Fauna Generelt Svampe

Parasitter og snyltere

Nu skal det handle om noget uhyggeligt, væmmeligt og måske lidt klamt, men alligevel også noget spændende og fascinerende, nemlig parasitter og snyltere.

Man kan dele parasitter op i to grupper Endo- og ektoparasitter. Endoparasitter lever inde i værten som en bændelorm, hvor i mod at ektoparasitter lever uden på værten, det kunne for eksempel være lus og lopper. Bændelorm kunne man også kalde en stationær snylter, da den lever hele sit liv i værten. En skovflåt ville derimod man kaldes en temporære snylter, da den kun opholder sig på værten et stykke tid.

Der lever mange forskellige snyltere og parasitter i Danmark, nogle af dem er smukkere end andre, men det kommer nok an på øjnene der ser.

Snyltehvepse

Vi kunne jo starte med snyltehvepsene som er utroligt spændende at studere. Snyltehvepse lægger deres æg i værten eller placerer dem uden på værten. Seglhvepse lægger deres æg i larver af natsommerfugle, og på den måde er der føde til de nyklækkede seglhvepse. Men nu kommer det lidt mere interessante for en del snyltehvepse bruger andre snyltehvepse som værter, dette kalder man for hyperparasitisme, det vil sige at en sommerfuglelarve kan have en snyltehvepselarve inden i sig, som har en anden snyltehvepselarve inde i den første snyltehvepselarve.

En af de største og flottere snyltehvepse i Danmark er Sabelhvepsen (Rhyssa persuasoria) med en længde på op til 3.5 cm. Dens læggebrod kan blive op til 5 cm lang. Denne fantastiske hvepse lægger sine æg i træhvepselarver ved at bore læggebrodden ind i træstammen, hvor træhvepsens larve bor.

Sabelhvepsen (Rhyssa persuasoria)

Ikten og ravsneglen

Nu skal vi over i den lidt mere specielle afdeling nemlig en fladorm, som man også kender som en ikte. Arten hedder Leucochloridium paradoxum og den er specielt glad for ravsnegle.

Iktens livscyklus er noget så speciel. Det hele starter med at ravsneglen æder en fugleklat, men det at sneglen ikke ved er, at i fugleklatten gemmer der sig en iktelarve. Nu bliver det spændende, for ikten vil nu få sneglen til at ændre sin adfærd, snegle ved godt at de skal gemme sig nede i vegetationen, for ikke at blive spist, men ikten får den til at søge op ad, for ikten ved godt at hvis sneglen ikke bliver smidt af en fugl, så kan iktens livscyklus ikke forsætte og den dør sammen med værten, i dette tilfælde ravsneglen. Ikten overtager simpelthen styringen og får sneglens tentakler til at pulsere, så de ligner små larver, og fugle er ret glade for larver. Når sneglen er blevet spist af en fugl, vil ikten lægge sine æg i fuglen mave, og på den måde starter det hele
forfra.


Leucochloridium paradoxum har overtaget en Ravsnegl

Et hav af parasitter

Nu vil jeg bevæge mig ned under overfladen og fortælle lidt om parasitter og snyltere i havet.

Brislingen eller skarpsild som den også kaldes, kan få en parasit i øjet som hedder Lernaeenicus sprattae, denne parasit har intet dansk navn, men den er nu fascinerende alligevel. Arten har flere stadier hvor den lever frit i vandet. Senere på en vært, i dette tilfælde brislingen. Og når den bliver ”voksen” slipper den værten og lever frit i vandet igen hvor ”parringen” herefter foregår.

Lernaeenicus sprattae på Brisling

Havpattedyr

Det er ikke kun fisk som kan have parasitter men også mange havpattedyr, her er det for eksempel en vågehval som havde maven fuld af omkring 100.000 spoleorm og bændelorm.

spoleorm i maven på vågehval

På samme vågehval fandt man også arten Pennella balaenopterae, som sætter sig fast på større havpattedyr.

Pennella balaenopterae på vågehval

Sæler kan også få nogle grimme parasitter, den vi ser hos sæler lige nu, hedder lungeorm, en undersøgelse fra 2017 viste at 8 ud af 16 obducerede spættet sæler havde lungeormen Otostrongylus circumlitus.

Gråsæl fra Skagen 2019

Svampe

Selv svampe kan være parasitter eller snyltere, en af de mere spøjse er Snyltende posesvamp, som i sær bruger værten Tåge tragthat. Så hvis du er heldig at finde Tåge tragthat, så kig lige en ekstra gang om der ikke skulle være en lille snylter på dem.

Billede af tåge tragthat

En af de mere specielle svampe er Entomophthora muscae som overtager fluer, lidt lige som historien med ikten og ravsneglen, hvor ikten får ravsneglen til at søge op ad. Gør Entomophthora muscae det samme med fluer for at få dem til at sætte sig et sted, så svampen kan sprede sige sporer videre til andre fluer.


Flue med svampen Entomophthora muscae

Kim Fogt
Kim har studeret Natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring og smiler over det mindste naturfund.

One thought on “Parasitter og snyltere

Comments are closed.