Generelt

Vågehvalen fra Skagen

Selv om det er en gammel historie, vil jeg alligevel berette om den, for det var en af de vildeste oplevelser jeg nogensinde har haft.

Tilbage i sommeren 2017, startede jeg i praktik på Nordsøen Oceanarium, gennem min uddannelse som Natur- og kulturformidler. Blot en uge inde i min praktikperiode fik jeg en kæmpe mulighed, for at komme til Skagen og filme GPS-mærkningen af en Vågehval (Balaenoptera acutorostrata).

Det var anden gang inden for få uger at en vågehval var svømmet ind i det samme bundgarn. Den første af vågehvalerne druknede muligvis og blev dissekeret på Nordsøen Oceanarium d. 16. juni. Undersøgelserne viste at hvalen var meget syg, den vejede kun 900kg og havde en længde på lidt over 5 meter. Inde i hvalens tarme fandt man flere tusinde parasitter. Du kan læse mere om parasitter her: http://www.danmarksnaturguide.dk/parasitter-og-snyltere/

Vågehvalen fra Nordsøen Oceanarium

Dagen for GPS-mærkningen startede godt ud, vejret var helt perfekt og der var havblik. Vi sejlede ud fra Skagens havn og blot 10 minutter efter, kunne man se de store bundgarnspæle stikke op af havet. Pludselige kommer stor skikkelse til syne under overfladen, og nu kunne man se hvalens dorsal finne. Min første tanke var ”woow, hold nu op den er stor”. Vi var nu sejlet helt ind i midten af bundgarnet, og gjorde os klar til at få hvalen til overfladen, som skulle vise sig at være noget af et projekt. Bundgarnet skulle løftes op ved hjælp af håndkraft, som foregik på den måde at der blev sat kroge på siden af bådens ræling. Derefter trak man stille og roligt garnet mere og mere op, til hvalen lå oven på garnet, og man kunne komme til den.

Vågehvalen i bundgarnet

En farlig opgave  

Nu skulle det gå stærkt, for der skulle sættes to GPS-sendere på hvalen. Den ene skulle bruges til at spore den her og nu, og den anden kunne bruges til at spore den over en længere periode, og det må man sige at det blev. Nu var vi klar, en forsker fra Aarhus universitet kravlede ned til hvalen, nu skulle den måles. Halefinnen var lidt over 150 cm, og ved at gange denne med 3, kan man estimere længden på hele hvalen, som nok var omkring 4,6 meter. Vi anslog vægten til omkring 2 tons. En vågehval kan veje op til 10 tons og blive omkring 10 meter lang. Nu gjorde forskeren sig klar til at bore 3 små huller i rygfinnen, det lyder voldsomt, men man skal tænke på at finnen består af brusk, og man kan relatere det til at skulle få lavet huller i ørene. Operationen gik forholdsvis hurtigt, og nu var senderne på plads.

På finnen ses den ene GPS-sender

En hval slippes fri

Nu kom det vi alle havde ventet på, hvalen skulle ”slippes” fri. Garnet blev sænket ned og vi ventede i spænding på at se livstegn fra det store dyr. Minutterne gik og der bredte sig en mindre panik, for hvalen kom ikke til syne i det store bundgarn. Pludselig råber en af forskerne, ”Den er der!” nogle få hundrede meter ude, ser vi ryggen af hvalen komme til syne, og alle ånder lettet op. Nu kan vi ikke gøre andet en at vente på signal fra senderne.

Vågehvalens lange rejse.

Vågehvaler svømmer over store afstande og det må man sige at denne også gjorde, turen startede med et smut til Storbritannien, derefter videre til det nordlige Norge, hvor den igen svømmede tilbage til Storbritannien. Her svømmede den rundt i et stykke tid, hvorefter den tog en lang tur ud på åbent hav, næsten halvvejs til Newfoundland. Nu gik turen den anden vej, og hvalen svømmede helt ned til kysten omkring Portugal. Derefter gik turen ned langs kysten i Marokko. Turen stoppede ud for kysten ved Vestsahara omkring Gran Canaria. Den lange rejse tog omkring 10 måneder og var langt over 10.000 kilometer.

Estimeret data fra www.wildlifetracking.dk
Vågehvalen kommer op og får luft
Kim Fogt
Kim har studeret Natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring og smiler over det mindste naturfund.