Aurora

Nu har du chancen for at hjælpe en lækker sommerfugl. Det eneste du skal gøre er at lade din løgkarse stå.
Det er lige nu at du kan opleve, den smukke sommerfugl Aurora.
Hannen kendes på de flotte orange vingespidser, med lidt sort helt ude i spidsen, mens hunnen har udviskede sorte vingespidser, samt to små sorte pletter, øverst på vingen. Men noget man skal lægge mærke til er undersiden som er grønspættet.

Hunnen lægger sine æg på korsblomster som løgkarse, så derfor skal du lade den stå, hvis du virkelig har brug for løg, så køb dem.. Så meget smager løgkarse nu heller ikke af løg.

Advarsel:
Løgkarse i større mængder kan være giftig, så hvis du endelig skal spise det, så brug kun små doser.
“Den akutte referencedosis for blåsyre for en voksen kan blive overskredet ved et indtag på mere end 13 g friske blade eller godt 2 g for et lille barn.” jf. Fødevarestyrelsen

Kim arbejder til dagligt på Nordeuropas største akvarie - Nordsøen Oceanarium.