-
Mosskorpioner
Mosskorpion er faktisk ikke en skorpion, men hører lige som rigtige skorpioner til gruppen spindlere, altså edderkopper, mejere, mider osv. Man kalder mosskorpioner for pseudoskorpioner, ordet pseudo stammer fra græsk og betyder løgn eller fiktion, altså noget der er falsk, men de ligner nu meget godt. Vi har flere forskellige arter af mosskorpioner i Danmark, den største er ca. 4,5 mm. Så det er altså nogle små dyr vi har med at gøre. Fælles for dem alle er at de lever skjult i skovbunden, under mos eller sten. Dog er der en enkelt art som har taget ophold i hjemmet, her lever den ofte mellem gamle bøger. Arterne lever af…
Du vil muligvis også synes om
Hornfiskeri – En sjov oplevelse for hele familien
Kan en gople få lus?
Myrespringedderkop
-
Lige Kambørsteorm
På øst- og vestkysten kan man nogle gange finde små tomme hylstre fra Lige Kambørsteorm (Lagis koreni) som bliver omkring 4-6 cm. Lige Kambørsteorm lever på ren sandbund med den tynde ende gravet ned af i sandet. Forenden på dyret sidder der to små flade børster, som den bliver som en form for låg i det koniske rør. I den anden ende sidder der en masse trådformede tentakler, som stikker op af havbundens overflade. De små tentakler bruges til at indsamle føde. Så det vil sige at dyret sidder med hovedet ned af, og rumpen i vejret. Dyret lever omkring et år, så den vokser forholdsvis hurtigt og indtager meget…
-
Bredt bladmosdyr
Når man går en tur på stranden, kan man støde på mange mærkelige ting og sager. Her kommer en lille fortælling, om et af de mærkeligste dyr jeg er stødt på, når jeg går en tur langs kysten. Dyrene hedder Bredt bladmosdyr (Flustra foliacea) og de kunne godt minde om et stykke tang, som er skyllet op på kysten. Den danner simpelthen bladformede kolonier, hvor de ligger med bugen op med hinanden, så der er faktisk dyr på begge sider af ”bladet”. Kolonien betyder at grene sig i en kileform, men ender ud med at være afrundede til sidst. Disse kolonier kan blive 15-18 cm høje. Nogle mener at Bredt…
-
Sandspringere
I Danmark har vi fire forskellige sandspringere. Og man må sige at de er nogle gode jægere! Lad os starte med Brun sandspringer, som kan ses over det meste af landet. Arten findes på grusveje, grusgrave, klitter m.m. gerne hvor der er områder blottet for vegetation. Arten ses ofte først på sommeren. Brun sandspringer er meget varmekrævende og vil helst opholde sig på en overflade der er over 20-25 °C, men når sandoverfladen rammer 40 °C er den næsten ikke til at fange, for bedst som man tror at man har den, hopper den op og flyver nogle meter væk. (Et lille trick, hvis du vil tage billeder, er at…
-
Parasitter og snyltere
Nu skal det handle om noget uhyggeligt, væmmeligt og måske lidt klamt, men alligevel også noget spændende og fascinerende, nemlig parasitter og snyltere. Man kan dele parasitter op i to grupper Endo- og ektoparasitter. Endoparasitter lever inde i værten som en bændelorm, hvor i mod at ektoparasitter lever uden på værten, det kunne for eksempel være lus og lopper. Bændelorm kunne man også kalde en stationær snylter, da den lever hele sit liv i værten. En skovflåt ville derimod man kaldes en temporære snylter, da den kun opholder sig på værten et stykke tid. Der lever mange forskellige snyltere og parasitter i Danmark, nogle af dem er smukkere end andre,…
-
Havsnegle på kysten
I Danmark har vi mange havsnegle, man mener at der lever omkring 90 havsnegle i dansk farvand, og her får du en lille oversigt over nogle af dem, som du kan finde på stranden ved de danske kyster. Rødkonk Den første og den største er Rødkonk, den kan blive op til 20 cm ude i Nordsøen, men ofte får den en længde på 15 cm. Du kan kende den fra Almindelig konk på at, den er helt glat med nogle fine striber, og så er den en del tykkere i skallen. Almindelig konk Den næste snegl er selvfølgelig Almindelig konk, som man sikkert husker fra sin barndom, for når man…
-
Haj- og Rokkeæg
Går man en tur på stranden sker det ofte at man kan være heldig at finde ægkapsler fra både rokker og hajer. Disse hajer og rokker har meget tilfælles, de er alle sammen bruskfisk, det vil sige at deres skellet er opbygget af brusk, lige som det vi har i næse og øre. Sømrokken Sømrokken (Raja clavata) er en af de arter som er almindeligt udbredt i dansk farvand. Sømrokken kan veje op til 18 kilo og blive helt op til 120 cm lang. Navnet sømrokke kommer sig af, at den har små pigge ned langs ryggen og helt ud på halen, man vil også kunne mærke piggene(sømmene) langs med…
Du vil muligvis også synes om
Gul Fløjlsfod (Flammulina Velutipes)
Køllesværmerens fire stadier
Judasøre
-
Vandmand Aurelia aurita
Vandmand eller Øregoplen som den også kaldes, er et af de mere spektakulære dyr, jeg længe har oplevet. Når den voksne gople i en alder af 3-4 måneder bliver kønsmoden har den nået fuld størrelse, på omkring 25 cm. Herefter gør den sig klar til at reproducere sig, og man må sige at dens livscyklus er helt speciel. I oktober-november måned frigøre vandmanden de små larver, som skal ud og finde et sted at sætte sig fast. Polyppen sidder nu fast på sten eller skibsvrag det næste års tid, hvor den kunne minde om en lille søanemone. Dernæst kommer stadiet Strobila hvor den frigøre/kopierer de små Ephyra (Efyra). Nu går…
-
Svampesalt af Stor Løghat
Løghat-salt, nemt og lækkert.Tag ud i en bøgeskov og led efter de duftene Løghatte. De vokser på dødt ved fra bøgetræer. Beskrivelse: Stokken er brunlig til sort, Hatten er grålig til brun. De dufter af hvidløg, og vokser på døde grene fra bøgetræer. Opskrift: Hak 5-6 stk Løghatte i små bider, tilsæt 2 dl salt, og bland dem godt sammen med fingrene, så saltet kommer ind i svampestykkerne. Brug kun hattene fra svampen, stokken kan være lidt træls at blande sammen med saltet.Tør saltet på et stykke bagepapir, i ovnen med varmluft i 1-2 timer. Hvis din ovn kan køre varmluft uden at du tænder den, vil det være bedst,…
-
Hvad er Galler?
Hvepse, myg, fluer, svampe og mider laver ofte nogle besynderlige gevækster på planter og træer. Dyrene lægger et eller flere æg, som får planterne til at se sjove ud. Her kan du få et lille indblik i, hvad du kan støde på af galler i naturen. Pilerosegalmyggens galle kan findes på krybende pil rundt omkring i landet og ser således ud. Man kalder den også for Skagenrose. Barkgalhveps danner galler under barken på eg. Bedeguargalhveps laver sjove galler på hunde- og hybenrose. Disse galler findes ofte langs med kysten. Lille galæblehveps er glad for eg, hvor den laver sine galler på bladene. Denne lille sjove kartoffelligende galle er lavet af…
