-
Svampesalt af Stor Løghat
Løghat-salt, nemt og lækkert.Tag ud i en bøgeskov og led efter de duftene Løghatte. De vokser på dødt ved fra bøgetræer. Beskrivelse: Stokken er brunlig til sort, Hatten er grålig til brun. De dufter af hvidløg, og vokser på døde grene fra bøgetræer. Opskrift: Hak 5-6 stk Løghatte i små bider, tilsæt 2 dl salt, og bland dem godt sammen med fingrene, så saltet kommer ind i svampestykkerne. Brug kun hattene fra svampen, stokken kan være lidt træls at blande sammen med saltet.Tør saltet på et stykke bagepapir, i ovnen med varmluft i 1-2 timer. Hvis din ovn kan køre varmluft uden at du tænder den, vil det være bedst,…
Du vil muligvis også synes om
Sortbrun blåfugl
Gul Fløjlsfod (Flammulina Velutipes)
Almindelig kantarel
-
Hvad er Galler?
Hvepse, myg, fluer, svampe og mider laver ofte nogle besynderlige gevækster på planter og træer. Dyrene lægger et eller flere æg, som får planterne til at se sjove ud. Her kan du få et lille indblik i, hvad du kan støde på af galler i naturen. Pilerosegalmyggens galle kan findes på krybende pil rundt omkring i landet og ser således ud. Man kalder den også for Skagenrose. Barkgalhveps danner galler under barken på eg. Bedeguargalhveps laver sjove galler på hunde- og hybenrose. Disse galler findes ofte langs med kysten. Lille galæblehveps er glad for eg, hvor den laver sine galler på bladene. Denne lille sjove kartoffelligende galle er lavet af…
-
Tjærenellike
Tjærenellike Viscaria vulgaris er på mange måder en meget spændende og speciel plante. Den ser meget almindelig ud, men har en rigtig god egenskab til at blive bestøvet og undgå tyveri af dens nektar. Stænglen er nemlig klæbrig, så hvis en lille bille prøver at kravle op for at bide hul i blomstens bund og komme ind for at suge den søde nektar sidder den simpelthen fast. Derfor er det kun flyvende bestøvere som har mulighed for at komme til plantens nektar og derved tage pollen med videre. Det er en virkelig smart forsvarsmekanisme hvis man vil overleve. Når planten afblomstre hen i juli, kan du sanke nogle frø og…
-
Sortbrun blåfugl
Sortbrun blåfugl er yderst sjælden og lever kun på små 5 lokaliteter mellem Tornby og Skiveren ved den Nordjyske kyst. Larverne af sortbrun blåfugl lever på planten Blodrød Storkenæb. Arten hedder på latin “Aricia artaxerxes vandalica” og er endemisk for Danmark, det vil sige at den kun lever her. Den flyver fra sidst i juni til sidst i juli, og kan ligne andre arter af blåfuglefamilien, det kan derfor være svært at artsbestemme den helt korrekt. Oversiden af Sortbrun blåfugl er chokoladebrun med orange sømmåner(Prikker). På undersiden kan den ligne de andre blåfugle med orange sømmåner og sorte pletter omgivet af meget hvidt. Tidligere fandtes den på langt flere lokaliteter…
-
Vortebider
Vortebideren er en af mine klare favoritter, når vi taler om store græshopper, men hvorfor har det fået sit navn? Vortebideren har fået sit navn fordi, man i gamle dage brugte den til at bide i vorter. Den gylper en lille smule fordøjelsesvæske op, som efter sigende hjælper til med at dræbe vorten. Og man skal ikke tage fejl at dens kraftige kæber for vortebideren er et rovdyr og lever både af plantemateriale og andre insekter og mindre græshopper. Så vær forsigtig når du håndtere den. Vortebideren er en af de største græshopper og kan blive op til 4.5 cm lang. Farven er grøn til brun og arten er relativt…
-
Skarven
Nu skal du høre lidt om verdens sejeste fugl. Denne her fugl kan så mange fantastiske ting, men alle tingene kan desværre ikke nævnes i så kort et indlæg, men læn dig tilbage og nyd lidt læsning, om denne fantastiske skabning. Skarven er en fantastisk flot og relativ stor fugl, den har et vingefang på ca. 1,5 meter, og en vægt på 2-3 kg. Den er helt sort, den har grønne øjne, og lyst næb. Men det stopper ikke her, skarven har fuldstændig gule kinder, de gule kinder er ligesom oregano på en pizza, det gør den lige ekstra fantastisk. Fra hovedet til halen er skarven ca. 1 meter, dens…
-
Syltede svampe
Når man sylter er det kun fantasien der sætter grænser, men her får du en af de opskrifter som jeg bruger når jeg sylter svampe. Ingredienser: 250-500g svampe, det kan være alt lige fra kanteraller til karl johan m.fl. 2.5 dl Eddike 1 dl Æblecider eddike (Brug 1 hakket æble hvis du ikke har Æblecider eddike) 1 teske salt 10 peberkorn (én teske stødt peber hvis du ikke har peberkorn) 5 spiseske sukker. (Kom i efter behov, nogle kan lige deres eddikelage mere sød.) 1 hakket rødløg Timian (tørret eller frisk) Fremgangsmåde: Kom eddike i en gryde. Varm til sukker og salt er opløst. Tilsæt derefter de ovenstående ingredienser og smag…
-
Slank snyltekølle
I månederne august til oktober kan du være heldig at støde på denne sjove svamp ved navn slank snyltekølle (Cordyceps ophioglossoides) Når du først har fundet svampen, skal du prøve at grave ned under den. Her kan du muligvis finde svampen “vortet hjortetrøffel” som slank snyltekølle snylter på via nogle lange gule myceliestrenge, her af navnet “snyltekølle”.
-
Køllesværmerens fire stadier
Den seksplettede køllesværmer (Zygaena filipendulae) starter livet som et lille æg der ofte bliver lagt på værtsplanten, almindelig kællingetand, i juli måned. Efter laverne er klækket, går de i vinterhi til engang i april. Herefter vågner larverne op og gør sig klar til at spinde en lille kokon i toppen af et tørt græsstrå. Heri udvikler de sig til den smukke sværmer. Når de efter forvandlingen kravler ud af kokonen, sender hunnerne et duftspor af feromoner som tiltrækker hannerne og parringen går i gang. Den seksplettede køllesværmer er aktiv om dagen og kan findes på heder, enge m.m. hvor der er blomster den kan suge nektar fra. Da der findes…
-
Almindelig Delfin set i Hirtshals
Jeg var ude for at se på trækkende fugle med nogle kollegaer fra Nordsøen Oceanarium lørdag d. 6. oktober, da en kollega pludselig udbrød “Hval! Hval! Ude ved den grønne bøje til højre!“ Vi rettede straks blikket mod bøjen og fik øje på en delfin der sprang fri af vandet flere gange. “Woow en delfin, den har jeg aldrig set i Danmark før” tænkte jeg. Vi blev alle hurtigt enige om at det var en Almindelig Delfin (Delphinus delphis) på grund af de farvetegninger som den havde; grå, gullig og hvid. Det var noget af en oplevelse at se en delfin springe fri af vandet, i jagten på fisk. Almindelig…
