Dyre- og planteliv

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Flora og Fauna,  Generelt

    Sørgekåbe

    Lige nu har du chancen for at se den smukke sommerfugl Sørgekåbe. Sørgekåben lever ved lysåbninger med pil, birk og elm. Den tiltrækkes af nedfladsfrugt, men der er også mulighed for at tiltrække den ved rødvinslokning.  Man kan kende den på den lysegule vingesøm og de blå pletter. Den har et vingefang på 70-80 mm. Og er en af de største danske dagsommerfugle.  

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Flora og Fauna

    Grøn busksommerfugl

    Grøn busksommerfugl er umiskendelig, da det er den eneste art af danske dagsommerfugle som har den farve. Arten lever på tørre lokaliteter bl.a. heder og kystområder. Larven lever på gyvel og bølle. Hanner holder ofte til på et enkelt blad eller gren og kommer der fremmede hanner forbi, bliver de hurtigt jagtet væk. Sommerfuglen flyver i slutningen af april og frem til juli. Så tag ud og oplev den smukke busksommerfugl

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Flora og Fauna

    Tæger, ikke flåter

    Vi har omkring 500 arter af tæger i Danmark, nej ikke flåter, men tæger altså næbmundede. De suger plantesaft, men nogle af dem kan også sutte lidt i andre dyr. De er utroligt flotte og meget specielle. De unge individer kalder man for nymfer, og for at blive voksne eller imago, som det også kaldes, gennemgår de flere stadier.På billedet kan du se et lille udvalg af nogle af de tæger, man kan finde i Danmark. På det øverste billede ser du en Fyrrebredtæge som er relativt sjælden i Danmark, vi var dog så heldige at vi mødte den i vores have i Hirtshals og derved gjorde et nyt fund…

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Flora og Fauna

    Aurora

    Nu har du chancen for at hjælpe en lækker sommerfugl. Det eneste du skal gøre er at lade din løgkarse stå.Det er lige nu at du kan opleve, den smukke sommerfugl Aurora.Hannen kendes på de flotte orange vingespidser, med lidt sort helt ude i spidsen, mens hunnen har udviskede sorte vingespidser, samt to små sorte pletter, øverst på vingen. Men noget man skal lægge mærke til er undersiden som er grønspættet. Hunnen lægger sine æg på korsblomster som løgkarse, så derfor skal du lade den stå, hvis du virkelig har brug for løg, så køb dem.. Så meget smager løgkarse nu heller ikke af løg. Advarsel:Løgkarse i større mængder kan…

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Flora og Fauna

    Søpindsvin

    Det er ofte at jeg har fundet de 65 millioner år gamle forsteninger af søpindsvin, men det er sjældent at jeg støder på den levende slags. Den art jeg har set flest gange er Almindelig sømus (Echinocardium cordatum), som ofte skyller op på de danske kyster og er meget skrøbelige. Dernæst kommer arten Tangborre (Psammechinus miliaris), som er et lille grønt søpindsvin med en diameter på omkring 50 mm. En art jeg derimod kun har set i akvarier er Stort søspindsvin (Echinus esculentus) som kan blive op til 160 mm i diameteren, det er nogle ordentlige basser. Det latinske navn esculentus betyder spiselig, for det er nemlig sådan at man…

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Flora og Fauna,  Generelt,  Oplevelser

    Langhalse

    I nogle måneder om året kan du være heldig at finde Langhalse på stranden, nej ikke dinosaurerne, men krebsdyret. I middelalderen troede man, at langhalsene i virkeligheden var frugter, som voksede på træer. Ja, det lyder mærkeligt, men man troede simpelthen at ’frugterne’ var gæslinger. Altså arter som bramgæs og knortegæs, fordi man aldrig havde set deres æg, de ynglede nemlig langt nordpå. Først i 1850’erne fandt man ud af at Langhalsene var beslægtet med Rur, I ved de der små hvide nogen, som sidder på sten, muslinger, krabber og endda skibe. Billedet er af Glat Langhals. Vi har også en art som hedder Furet langhals, men den ser en…

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Generelt

    Hvorfor er snegle højresnoet?

    For nogle uger siden, havde P4 Nordjylland fået et spørgsmål, ”hvorfor peger havsneglen pelikanfods åbning altid mod venstre?” Jeg blev ringet op og tænkte selv, ja det er da egentlig et godt spørgsmål. Det viser sig at 9 ud af 10 af verdens arter af snegle er højresnoet. Prøv at tegne en krusedulle, så giver det egentlig god mening, for starter du med køre din blyant mod højre for at lave en spiral, vil du se at den stopper mod venstre. Man skulle jo tro at det har noget med jordens omdrejningspunkt at gøre, men det ligger faktisk i generne, hvordan sneglens hus vil sno sig. Det sker i sjældne…

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Flora og Fauna

    Hundestejle

    Trepigget hundestejle er måske en art mange danskere har hørt om, men ikke tænker så meget over til hverdag. Men kigger man nærmere på dens levevis er den faktisk rimelig spændende, vidste du måske at hvis en hundestejle er slank, med en smal mund og snude samt mange gællegitterstave, jamen så lever den ofte af planktondyr i det øvre vandlag, men er den bred i kroppen, med en bred mund og kort snude samt få gællegitterstave, så lever den af bunddyr. Måske jeg lige skal forklare hvad gællegitterstave er.. Hvis man kigger på gællerne fra en fisk, vil man kunne se nogle lange “stave”, det er dem den bruger til…

  • Dyr og insekter,  Dyre- og planteliv,  Flora og Fauna

    Eremitkrebsen og pindsvinepolyppen

    Eremitkrebsen og pinesvinepolyppen Hvis du går en tur på de danske strande, kan du støde på nogle sneglehuse som er dækket med et brunligt tornet lag. Det er en pinesvinepolyp koloni som har sat sig fast på sneglehuset, og i den forbindelse er det næsten sikkert, at der har boet en eremitkrebs i sneglehuset. Et samliv med gensidige fordele Tænk sig at to vidt forskellige arter har fundet sammen i livet og kan nyde godt af hinandens forskelligheder, for når eremitkrebsen bevæger sig rundt eller finder føde, jamen så får pindsvinepolypperne også noget at æde. Og omvendt hjælper pindsvinepolypkolonien, eremitkrebsen som kan nyde beskyttelsen af polyppernes nældebakterier, ydermere forstørrer de…